Privat rådgiver: forældre bestiller ikke andet, end at tage sig af deres psykisk syge unge!

privat rådgiver i hele landet, århus, københavn, ålborg, midtjylland, sjælland, østjylland, nordjylland

Linda Klingenberg, jurist og privat rådgiver indenfor handicap


Nogle gange er en artikel så smækfyldt med indlysende rigtigheder, at det er umuligt at vælge citater fra den. Sådan har jeg det med Michael Bræmers artikel om Eva Secher, formand for Dansk Psykolgogfornings artikel: ”Psykologformand om ledige: ”forældet form for pædagogik at tro, det hjælper at tale grimt om nogen”.

Derfor måtte jeg bare læse opfølgeren ”La-profil: Forældrene skulle have taget sig af psykisk syge unge”. For hvem ved deres fulde fem kunne dog være uenig nok med Eva Secher til at kunne fylde en artikel mere? Det kunne tilsyneladende Laura Lindahl!

Og så igen – hendes synspunkter rammer så skævt, og vidner om en helt ekstrem mangel på viden om hvordan systemet er skruet sammen og her er hvorfor:

Laura Lindahl spørger: Hvor er det personlige ansvar? hvor er forældrene henne i det her?

Kære Laura: jeg synes du skulle finde nogle af de forældregrupper, der er på facebook og følge lidt med der. Så vil du kunne se, hvor forældrene er. De er nemlig her:

  • Til udredning på psykiatriske hospitaler med deres børn i alderen 3-17,5 år. På feriepenge, for egen regning. De gør det med glæde fordi det er så rart endelig at få noget hjælp til at finde ud af hvad man skal gøre.
  • Til møder på kommunen. På feriepenge eller egen regning.
  • Derhjemme og passer deres børn. På feriepenge, egen regning eller barsel på et andet barn. Mens de venter på, at kommunen efter endeløs sagsbehandling kommer frem til, om barnet er sygt nok til at få hjælp.
  • Derhjemme og passer deres barn, der nu ikke er til at drive i skole, fordi det har haft så dårlige oplevelser der, at det nu har fået decideret skolevægring, fordi ingen forstod den psykiske sygdom de havde.
  • Foran computeren, hvor de leder efter juridisk hjælp til, om de dog ikke på én eller anden måde kan få kommunen til at hjælpe. Med en ordentlig skole, med et kursus, med hjælp til hvordan man som familie skal takle den psykiske sygdom.
  • Foran computeren og på biblioteket, hvor de prøver selv at finde frem til, hvad der mon er bedst for deres barn.
  • De er til genudredning, når det viser sig at den første udredning alligevel ikke holdt.
  • De holder ude foran skolen i de 3 timer barnet kan holde til at være der, fordi det er den eneste måde de kan få barnet til at gå ind i skolen på.
  • De ligger vågne i deres seng om natten og tænker på, om de dog ikke kan gøre noget for at hjælpe deres barn.
  • Ligger vågne i deres senge for at høre, om deres barn står op om natten og tager piller eller hopper ud fra 4. sal.

Der er forældrene Laura! Og hvis du har bedre forslag til hvor de skal være, så er det dig og dine politikerkolleger, der skal i arbejdstøjet! For sådan ser det altså ud i dag. De er ved deres børn hele tiden! Men de kan ikke gøre det alene. Men det gør de.