Skole og skolevægring
Der opstår en helt særlig og sårbar situation, når dit barn oplever skolevægring og slet ikke kan komme i skole eller kun i et mindre omfang. Sidder I i sådan en situation, kender du måske allerede til udtrykket skolevægring. Andre foretrækker at kalde det ufrivilligt skolefravær, da det rammer meget bedre.
Det stiller ekstremt store krav til dig som forælder, når dit barn ikke går i skole som normalt. For ikke at snakke om, at det trækker et spor ind i resten af livet.
Dit arbejdsliv hænger måske allerede i en tynd snor, og følelserne sidder meget vel også helt ude på tøjet. For det er umuligt ikke at lade sig påvirke, når ens barn trives så dårligt, at skolen må droppes.
Samtidig kan der opstå samværsvægring, hvis I som forældre er skilt, som danner grobund for store konflikter mellem jer forældre og som ikke just gør situationen bedre.
Fokus på det gode samarbejde
Der kan være mange forskellige årsager til, at dit barn har svært ved at komme i skole. Her er samarbejdet med dit barns skole altafgørende – og det kan betyde alt, at I har samme opfattelse af dit barns vanskeligheder.
Er der ikke grobund for et godt samarbejde, hvor kommunikationen og hinandens synspunkter præsenteres i en ordentlig tone, kan det både få betydning for skolegangen og de muligheder I har for at få hjælp fra familieafdelingen eller handicapafdelingen. Det gælder uanset om dit barn går i en almindelig skole, specialklasse, specialskole eller behandlingsskole.
Kender du dine rettigheder?
Har du et barn, der pludselig udviser skolevægring eller dårlig trivsel, er det ekstra vigtigt at kende til dine rettigheder. For der er heldigvis flere måder, dit barn kan hjælpes på. Fx muligheden for, at dit barn kan modtage sygeundervisning. Det kan også være i forhold til inddragelse af PPR, underretninger om fravær, og hvad der følger deraf. Det kan også være kvantiteten og kvaliteten af den støtte, der eventuelt gives, inddragelse af VISO og frit skolevalg.
Der kan sagtens vise sig at være andre spørgsmål, som popper op. Det kan være, hvornår der må videregives oplysninger til og fra skolen.
Har du brug for specialiseret rådgivning og en indsats ?
Så tør jeg godt prale af mine mange års erfaring. Jeg har hjulpet rigtig mange børn igennem et skolevægringsforløb, hvor de ikke har været i skole i måneds- eller ligefrem årevis.
Så hvad siger du til en hjælpende hånd, der kender systemet som sin egen lillefinger? Jeg ved, hvad der skal til – og hvad der er godt og skidt at gøre, så jeg kan guide jer bedst muligt igennem. På den måde slipper du for unødige bekymringer om dit barn samt frustrationerne over det komplekse system.
Jeg gør alt, hvad jeg kan for at hjælpe jer bedst muligt igennem forløbet med specialiseret rådgivning. Du får altid mere end blot juridisk vejledning – for jeg giver dig alt den nødvendige viden og sparring, der er svært at opstøve nogle steder, så der kan blive fundet den helt rette løsning til dit barn og jeres familie.
Jeg rådgiver også meget gerne professionelle indenfor skolevægring. Det kan være skoler, familieafdelinger, børnehaver og andre. Og endeligt hjælper jeg også gerne med børnehavevægring, hvor børnene nærmest er umulige at få i børnehave.
Brug for hjælp?
Vil du spare tid og tårer?
Bog om skolevægring
Min interesse for skolevægring og ivrighed efter at hjælpe har fået mig i fuld gang med at skrive en bog herom. En bog om skolevægring, der primært henvender sig til forældre med børn, der ikke følger skolen som forventeligt.
Bogen kommer til at bestå af gode råd, og hvordan man bedst takler den svære situation. Herunder hvordan man hjælper barnet, der har det rigtig skidt, psykisk udredning, den økonomiske situation, uddannelsesmuligheder for barnet, skilsmisseforældrenes særlige problematikker og meget mere.
Bogen kommer også til at henvende sig til fagpersoner på fx skoler og i forvaltninger.
Vil du have besked?
Udfyld formularen herunder, hvis du vil have besked, når bogen får en udgivelsesdato.